Billedet – Maria Magdalene


Forfatteren og mystikeren Lars Muhl fik i 1983 billedet af en bekendt; filosoffen John Engelbrecht, som kunne berette, at det var "kanaliseret" ned af tre synske munke og forestillede Maria, altså jomfruen.

Senere, lige før Lars Muhls bog Maria Magdalene skulle i trykken, anbragte Lars billedet på bogens sidste side. Han var overbevist om at billedet i lige så høj grad forestillede Maria Magdalene, men da han ikke havde noget håndgribeligt bevis, anbragte han det uden at angive nærmere oplysninger. Billedet var en form for nødsignal.


Uddrag fra bogen Gral af Lars Muhl
(Gengivet delvis, med tilladelse fra forfatteren)

Under et foredrag i Teosofisk Forening i København, stillede en cirka 60-årig herre Lars følgende spørgsmål:
– Du har bragt dette billede i din nye bog uden titel eller nærmere forklaring, hvorfra har du billedet og hvem forestiller det?
Herren selv, kunne berette, at det var hans mor, der i 1960 hjemførte billedet til Danmark og at det var kanaliseret af tre klarsynede. Og billedet forestillede faktisk Maria Magdalene.

En uge efter foredraget ringede telefonen, det var herren, som fortalte, at hans mor stadig levede og ville træffe ham. Navnet var Sylvia. Lars fik adressen. Var det mon den samme Sylvia, som et engelsk medie 23 år forinden havde forudsagt, Lars skulle møde, fordi Sylvia havde noget at fortælle Lars?

Det skulle vise sig at være rigtigt. Da Lars besøger Sylvia, siger hun:
– Det var du længe om, – men bedre sent end aldrig. Det er dejligt at se dig igen.

Og lidt senere da de har fået sat sig med kage og kaffe.
– Jeg har endnu ikke læst dine bøger, men da min søn viste mig billedet af Maria Magdalene-bogen, var jeg klar over, at det sendebud, jeg har ventet på i over 40 år skulle dukke op, nu langt om længe havde givet sig til kende. Jeg var faktisk ved at opgive håbet. Bestyrelsen ( universet ) ved, hvor tit jeg har bedt om, at du skulle dukke op. Maria-billedet har hele vejen igennem fungeret som en art røgsignal.

                   Sophia-Maria

 

Efter tilladelse fra forfatteren og mystikeren Lars Muhl
benyttes billedet
af Maria Magdalene
i Maria Magdalene seriens grafiske udtryk.
Dette er blevet givet på baggrund af Lars' dybe engagement
i tilblivelsen af Maria Magdalene Oil og Balm.

 

 

www.larsmuhl.com